Man siger, at vi skal huske at fejre de små sejre. Det er jeg enig i, og i dag kan jeg fejre en lille personlig sejr, som krævede lidt mod.

I dag er det nemlig 2 år siden, at jeg gik i luften med YouTube-kanalen Spot on Lolland-Falster, og en solskinsdag i januar på Gåbense Havn på Nordfalster præsenterede jeg mig selv som “Andreas Her.” Med flag, ostemad og færgekaffe som rekvisitter fejrede jeg bl.a. en færgemands 500-års jubilæum og satte det historiske overfartssted på verdenskortet på verdens største videomedie.

Jeg har ikke sceneskræk, men at træde ind foran kameraet og være helt grøn i videoproduktion, være skarp i replikken og skabe små portrætter af særlige steder på Lolland-Falster – det var nyt og krævede lidt tilløb. En ting er at sætte ansigt på sine egne skøre ideer. Noget andet er at brede sig ud i andre menneskers baghave, sætte spot på skæve historier og gøre det hele i et anderledes greb – respektfuldt uden at være forudsigelig, fængende uden at være plat.

Ideen var at fremhæve de små og ofte oversete steder på Lolland og Falster med en særlig historie og sin egen charme. De steder er der mange af. Steder med en rig kultur- eller industrihistorie, men som langsomt går i glemmebogen og ikke slår igennem i lækre Instagram-stories. Jeg har stor respekt for de mange frivillige på de lokalhistoriske arkiver og har i min research hilst på mange af dem. De passer på en stor kulturskat og vil gerne dele den. Men YouTube og branding er krævende discipliner, og det kræver tid og viden at få de mange gode historier ud. Historierne er guld værd – de skaber lokal stolthed og får turister til at stoppe op og få et sted ind under huden.

Jeg har brugt meget tid på Spot on Lolland-Falster og har lært endnu mere; om teknik, YouTube platformen, videoproduktion, redigering og PR. Om mangfoldigheden på øerne, driftige mennesker gennem generationer og det sammenhold, der har været med til at udvikle egnen – også i svære tider.

Videoerne er blevet set og delt, og jeg har fået mange positive tilbagemeldinger. Også fra dem, der bor dér, hvor jeg har filmet. Faktisk betyder det allermest for mig, at netop de mennesker er vendt tilbage med et tak for gode videoer om deres område. Jeg har også fået tilbud fra større virksomheder om at lave videoproduktioner og flere lokale har viftet med flaget.

Spot on Lolland-Falster lever. Men fordi jeg gør det frivilligt, uden sponsorater eller indtægter, går der længere tid imellem nye produktioner. Selvom mange tusind har set videoerne, og den mest afspillede har nået næsten 10.000 visninger, så er der langt til reklameindtægter. Og de færreste ville tro det, hvis jeg sagde, hvor lang tid det tager at producere 6 minutters video.

Men Spot on har ført mig nye steder hen. Jeg står nu endnu stærkere i at formidle de særlige steder og naturen på Sydhavsøerne – og vil gerne samarbejde om det.

Se indlægget på LinkedIn