Viah blev i 2020 inviteret af Femern Belt Development til at deltage i et udbud om visuel identitet til projektet “Femern som vækstdriver”.
Opgaven gik til Viah, som efter en velfungerende designproces kunne levere en ny grafisk identitet, nyt logo, brevlinje, designskabeloner og designguide inden for den aftalte tidsramme. Viah står desuden bag navnet Femern Vækst.
Om Femern Vækst
Femern Vækst er et toårigt projekt, der har fokus på ledelseskvalificering, medarbejderuddannelse, rekruttering, elevansættelser og netværk. Projektet satser på at mindst 40 procent af de deltagende virksomheder bliver underleverandører på Femern-projektet og Femern-forbindelsen vil fungere som en regional vækstdriver.