Artikler
Den gamle Storstrømsbro kan blive kæmpe attraktion
”Listen to Thunberg,” står der malet med store hvide bogstaver på betonen af den gamle Storstrømsbro, der forbinder Falster og Masnedø på Sydsjælland. Og stod det til Greta Thunberg, ville hun nok være enig med mig i det, jeg skriver her: Drop planerne om at rive den gamle bro helt ned, tænk bæredygtigt – og investér i at få mest muligt ud af området og den gamle beton. Den gamle Storstrømsbro rummer et enormt potentiale som turistattraktion, hvilket jeg tidligere har skrevet om. Men nu har jeg en ny og konkret idé, der potentielt kan tiltrække mindst 100.000 besøgende – året rundt.
Forestil dig et nyt museum på Nordfalster med udsigt over Storstrømmen. Fra museet kan du gå ud på en del af den gamle Storstrømsbro, som ender 500 meter længere ved udsigtsplatform. Herfra kan du nyde den fantastiske udsigt over Storstrømmen, se den nye Storstrømsbro og mærke suset i maven, 30 meter over havet. Det kan du gøre både sommer og vinter – for stedet er åbent hele året.
Helårsturisme i regionen kræver investeringer
Helårsturisme er blevet et buzzword i turismeerhvervet. Det handler om at fordele turismen over alle fire årstider og øge antallet af overnatninger, oplevelser og restaurantbesøg. Og her kommer den gamle Storstrømsbro ind i billedet. Den rummer et stort potentiale, hvis man bevarer en del af broen og omdanner den til en værdifuld og uerstattelig attraktion på Falster. Helt konkret kunne broen blive omdrejningspunktet for et nyt museum og et enestående udsigtspunkt.
Det kræver visioner og investeringer. Men frem for alt kræver det handling. For hvis vi ikke beslutter os nu, er det snart for sent. Efter planen begynder nedrivningen i 2027 – og fra politikerne i Guldborgsund Kommune er der alt for stille. Simon Hansen, borgmester i Guldborgsund Kommune, har været positiv over for idéen om at genbruge broens beton til kystsikring og kunstige rev. Gør bare det med den øvrige del af broen. Men bevar tilkørselsrampen og de første 500 meter af broen på Falster-siden og lad os skabe noget meget mere værdifuldt!
Et museum om Fugleflugtslinjen
De færreste tænker over historiens vingesus, når de kører over den nuværende, noget slidte Storstrømsbro. Men strækningen er en vigtig del af det enorme infrastrukturprojekt ”Fugleflugtslinjen”, som havde til formål at forbinde København og Hamborg i en lige linje. Idéen opstod helt tilbage i 1883, men projektet blev først fuldendt med færdiggørelsen af Storstrømsbroen i 1937 og indvielsen af færgeforbindelsen fra Rødbyhavn i 1963. Faktisk var Storstrømsbroen i mange år Europas længste bro, og gamle film fra indvielsen med Kong Christian 10. vidner om den ingeniørbedrift, der ligger bag konstruktionen. Der ligger altså en gylden fortælling lige til højrebenet, som kan formidles i et museum ved broens begyndelse. Museet kunne hedde ”Museum Vogelflug” – med henvisning til det tyske ord for Fugleflugtslinje, Vogelfluglinie. Selve museumsbygningen kunne opføres i glas og stål ved den første bropille med udsigt ud over Storstrømmen. Lad nogle dygtige arkitekter kigge på det – det kunne blive helt fantastisk. Og naturligvis skal en del af museumsoplevelsen inkludere en sea walk ud på den gamle bro.
En attraktion for alle
Der venter en stor oplevelse på Nordfalster, hvis de første 500 meter af den gamle bro omdannes til gangbro med udsigtsplatform for enden. Tænk at stå dér med vinden i håret, 30 meter over havet, og betragte Storstrømmen – sommer og vinter. Ikke bare en fantastisk udsigt, men også en historisk oplevelse: at stå på en bro, som var med til at gøre Danmark til et land af broer – et symbol på forbindelse, samarbejde og sammenhængskraft.
Havudsigt, horisont og højder har altid fascineret mennesker verden over. Det er derfor ingen overraskelse, at den nyåbnede udsigtspost ”Pilen” ved Femernbyggeriet allerede har tiltrukket tusindvis af besøgende. ”Pilen” er bygget af Femern A/S og er blevet en publikumssucces. Og behøver jeg at nævne Skovtårnet? Mange troede ikke på projektet i begyndelsen – at man kunne lokke folk ud i en skov for at gå op i et tårn midt i ingenting. Men Skovtårnet har bevist, at visioner og mod kan skabe attraktioner i verdensklasse – også langt fra de store byer. Det høje besøgstal har gjort enhver skepsis til skamme. Times Magazine satte allerede i 2019 Skovtårnet på listen over de 100 steder man bør besøge!
Den gamle Storstrømsbro vil koste over 300 millioner kroner at rive ned. Når den først er væk, er den væk. Skal vi virkelig miste det potentiale i et område, der har så meget at byde på?
Lad os skabe en helårsattraktion på højde med Skovtårnet ved Gisselfeld – eller højere. Sæt lade-stationer op, parkering til autocampere og anlæg vandreruter og cykelstier så hele området er forbundet med de omkringliggende perler på Sydsjælland og Lolland-Falster.
Gammel beton ved Vesterhavet
Jeg tilbragte en del af vinterferien ved Oksbøl med min familie, hvor vi blandt andet besøgte den gamle Tirpitz-bunker i klitterne uden for Esbjerg. Bunkeren blev bygget under Anden Verdenskrig, og efter krigen forsøgte danske minetropper at sprænge den væk – men forgæves. Den var for solidt bygget. Heldigvis. For i dag er den forvandlet til et museum med over 150.000 årlige besøgende, takket være visioner, investeringer og en smuk, arkitektonisk løsning fra BIG Arkitekter.
Tirpitz-museets succes viser, at der stadig er stor efterspørgsel på historisk storytelling – og at der er guld i den gamle beton. Mennesker strømmer til. I billetlugen betaler man 170 kr. for en dagsbillet og får udleveret hovedtelefoner, der guider rundt på tre sprog. Og besøget kan rundes af i museumsbutikken, caféen eller iskiosken.
Fortællinger til mange målgrupper
Der kan knyttes mange spændende fortællinger til et nyt museum ved Storstrømsbroen på Nordfalster. Ikke kun om Fugleflugtslinjen, men også om industrialiseringen i efterkrigstiden, bygningsingeniøren Anker Dolleris Engelund og hans store ingeniørbedrifter, om Christian 10.’s indvielse af Storstrømsbroen i 1937, om nazisternes invasion og broens strategiske betydning sammen med Masnedøfortet. Det er historier, som vil være både relevante og fængende – også for de mange udenlandske turister, der i fremtiden vil ankomme via Femern-forbindelsen.
Hvis Museum Vogelflug og et nyt udsigtspunkt på Nordfalster skal blive til virkelighed, kræver det opbakning fra både kommuner og kulturinstitutioner. Business Lolland-Falster, Museum Lolland-Falster, Visit Sydsjælland og Møn kunne starte med at tage på studietur til Tirpitz ved Esbjerg. Se, hvad gammel beton kan blive til. Jeg tager gerne med.
Den gamle Storstrømsbro som forbinder Falster og Masnedø på Sydsjælland, skal efter planen rives ned i 2027. Dette vil ske når både vej- og togtrafik er ført over på den nye Storstrømsbro. Andreas argumenterer for at bevare en del af den gamle bro og skabe en turistattraktion.
Del indlægget
”Listen to Thunberg” står der på den gamle Storstrømsbro på Falster, som efter planen skal rives helt ned i 2027.
Et nyt museum på Nordfalster kan placeres under den den gamle Storstrømsbro på Falster og fortælle historien om Fugleflugtslinjen
De første 500 meter af den gamle Storstrømsbro kan bevares og omdannes til et udsigtspunkt. Her er der både enestående udsigt over Storstrømmen og en vigtig fortælling om broens historiske betydning.
Stem på ideen!
Stem på borgerforslaget om at bevare en del af den gamle Storstrømsbro som kulturel attraktion.
Hvis forslaget får 750 stemmer skal byrådet tage forslaget op til drøftelse.
Stem på forslaget eller del linket.
For at stemme skal man have bopæl i Guldborgsund Kommune og være over 18 år.
Del indlægget
Spot on Lolland-Falster - videoer om særlige steder
Man siger, at vi skal huske at fejre de små sejre. Det er jeg enig i, og i dag kan jeg fejre en lille personlig sejr, som krævede lidt mod.
I dag er det nemlig 2 år siden, at jeg gik i luften med YouTube-kanalen Spot on Lolland-Falster, og en solskinsdag i januar på Gåbense Havn på Nordfalster præsenterede jeg mig selv som “Andreas Her.” Med flag, ostemad og færgekaffe som rekvisitter fejrede jeg bl.a. en færgemands 500-års jubilæum og satte det historiske overfartssted på verdenskortet på verdens største videomedie.
Jeg har ikke sceneskræk, men at træde ind foran kameraet og være helt grøn i videoproduktion, være skarp i replikken og skabe små portrætter af særlige steder på Lolland-Falster – det var nyt og krævede lidt tilløb. En ting er at sætte ansigt på sine egne skøre ideer. Noget andet er at brede sig ud i andre menneskers baghave, sætte spot på skæve historier og gøre det hele i et anderledes greb – respektfuldt uden at være forudsigelig, fængende uden at være plat.
Ideen var at fremhæve de små og ofte oversete steder på Lolland og Falster med en særlig historie og sin egen charme. De steder er der mange af. Steder med en rig kultur- eller industrihistorie, men som langsomt går i glemmebogen og ikke slår igennem i lækre Instagram-stories. Jeg har stor respekt for de mange frivillige på de lokalhistoriske arkiver og har i min research hilst på mange af dem. De passer på en stor kulturskat og vil gerne dele den. Men YouTube og branding er krævende discipliner, og det kræver tid og viden at få de mange gode historier ud. Historierne er guld værd – de skaber lokal stolthed og får turister til at stoppe op og få et sted ind under huden.
Jeg har brugt meget tid på Spot on Lolland-Falster og har lært endnu mere; om teknik, YouTube platformen, videoproduktion, redigering og PR. Om mangfoldigheden på øerne, driftige mennesker gennem generationer og det sammenhold, der har været med til at udvikle egnen – også i svære tider.
Videoerne er blevet set og delt, og jeg har fået mange positive tilbagemeldinger. Også fra dem, der bor dér, hvor jeg har filmet. Faktisk betyder det allermest for mig, at netop de mennesker er vendt tilbage med et tak for gode videoer om deres område. Jeg har også fået tilbud fra større virksomheder om at lave videoproduktioner og flere lokale har viftet med flaget.
Spot on Lolland-Falster lever. Men fordi jeg gør det frivilligt, uden sponsorater eller indtægter, går der længere tid imellem nye produktioner. Selvom mange tusind har set videoerne, og den mest afspillede har nået næsten 10.000 visninger, så er der langt til reklameindtægter. Og de færreste ville tro det, hvis jeg sagde, hvor lang tid det tager at producere 6 minutters video.
Men Spot on har ført mig nye steder hen. Jeg står nu endnu stærkere i at formidle de særlige steder og naturen på Sydhavsøerne – og vil gerne samarbejde om det.
Debatindlægget er skrevet i forbindelse med, at Falsters Kyst den d. 23. oktober 2024 meldte ud, at bageriet og caféen på Hesnæs Havn blev lukket ned på ubestemt tid. Opdatering: Guldborgsund Kommune har i marts 2025 købt Hesnæs Havn og overtaget driften. Havnen renoveres og forventes åbnet i 2026
Del indlægget
Debatindlæg: Mayday Mayday Hesnæs Havn
Lad os lige spole tiden tilbage til d. 8. oktober, hvor størstedelen af Lolland-Falsters erhvervsfolk var samlet til prisfest i Nykøbing F. Teater. Som sidste indslag, og lige efter den 3-retters menu, indtog Frederik Cilius scenen og leverede, hvad jeg vil kalde en overordentlig stor sviner til hele Lolland-Falster.
I over 30 minutter formåede manden iført paryk og pels, alias nyhedsvært Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm fra Den Korte Radioavis, at karikere og opsummere tilstanden på Lolland og Falster med tilhørende udhængning af erhvervsledere og lokalpolitikere ved navns nævnelse.
Og jo grovere tonen, blev desto sjovere var det. Det var faktisk uhyggelig morsomt, skarpt leveret og lige så skarpt funderet på research og fakta. Frederik havde forberedt sig. Svaten ville ingen ende tage, men da den kom, var en tydelig opfordring gået igen flere gange. “Branding.”
Områdets stærkeste kendetegn
Og man må jo give manden har ret, for en stor del af udviklingen, særligt i områder som vores uden for de større byer, handler om branding – evnen til at konkretisere og eksponere et områdes stærkeste kendetegn. Det er der med al respekt også andre, der er klar over og Lolland-Falsters brand ER de senere år blevet stærkere. Det fører gode ting med sig.
Men så sluttede festen og Frederik forsvandt fra scenen. Og ordet ”Branding” – hvor blev det af? Opfordringen til at Guldborgsund Kommune og Lolland Kommune skal brande sig og eksponere de mange særlige kendetegn vi har i vores område. Jeg håber ikke at de mange særligt inviterede gæster med politisk indflydelse og ansvar forlod teatret uden at tage ordet og opfordringen med.
Men noget siger mig at ikke alle har husket det…. Det er i hvert faldt sådan det ser ud, når man kun to uger efter prisfesten må konstatere, at et af Lolland-Falsters værdifulde brands drejer nøglen halvt om.
Falsters Kyst; bageri, konditori og spisested på den ikoniske Hesnæs Havn. Et samlingssted gennem 4 år som har sat Falsters Østkyst på Danmarkskortet og endnu engang bevist, at mange kører langt efter små diamanter.
Sjældent har så mange landsdækkende dagblade skrevet om så lille et sted. Og sjældent har så mange fået så lækkert bagværk med så smuk en udsigt.
Men kommunen har tilsyneladende ikke forstået det. Værdien af den enorme branding. Måske har kommunen glemt, hvad det var Frederik Cilius sagde.
Sjæl og autenticitet
I korte træk er det fortællingen om, at virkeliggøre en idé, som ingen vidste de ikke ville undvære. Åbne et bageri i et gammelt garnhus på en idyllisk lille havn, i et helt særligt kulturmiljø hvor husene ikke kun har strå på taget, men også på murene. Forene duften af nybagt surdejsbrød med udsigt til havet i et charmerende helle med nærvær og brændeovn. Og så kontrasten – et isoleret sted kun omgivet af naturen i al sin storhed, med Østersøen på den ene side og de enorme Corselitze skove på den anden.
I den kaliber vil jeg påstå, at vi i Guldborgsund Kommune kun har Nysted Havn og Hesnæs Havn. Begge steder er uvurderlige for vores fortællinger – de oser af sjæl og autenticitet og har en tiltrækningskraft som rækker ud over Danmarks grænser. Men begge steder må man desværre slås. Hvis ikke om uskønne husbåde så om stormflodshærgede veje og smadrede moler. Og som restauratør er det så krydret med manglen på arbejdskraft.
Og alt imens er gæsterne og turisterne strømmet til fra nær og fjern. Havde det ikke været for bageriet på Hesnæs Havn var flexboligmarkedet på Falsters østkyst ikke eksploderet. Og huspriserne steget. Mange erhvervsdrivende i hele lokalområdet havde heller ikke haft samme antal overnatninger og et øget butikssalg.
Men endnu vigtigere, så har det lille bageri givet Guldborgsund Kommune en helt enorm stor eksponering og markedsføring. Her taler vi uden at blinke om en brandingværdi til millioner kroner.
Bag Falsters Kyst er en ejerkreds af lokale mennesker, som har gjort det godt. Også inden, at Hesnæs Havn blev verdenskendt. Direktøren hedder Kim Rahbek og er en mand, som er top engageret i udviklingen af Lolland-Falster og bl.a. sidder som formand i erhvervsforeningen Business Lolland-Falster.
Man fristes til at sige at det, set udefra, har medført at Kim Rahbek har måtte sejle i sin egen sø. Hvis ikke nogen har sagt det, så har nogen nok tænkt det: Han skal nok klare den.
Og hvis ikke han, så i det mindste ejeren af Hesnæs Havn, Det Classenske Fideicommis. En erhvervsdrivende fond med næsten 250 år på bagen som ud over Hesnæs Havn, ejer godserne Corselitze, Næsgård, Fuglsang og Priorskov. De skal også nok klare den.
En smadret og lukket lystbådehavn
Men sagen er bare den at Guldborgsund Kommune her et år efter stormfloden, står med en smadret og lukket lystbådehavn og en café med bageri som nu lukker ned.
At genopbygningen af Hesnæs Havn ikke for længst er gået i gang, er komplet uforståeligt når man tænker på hvor stor tiltrækningskraft og værdi havnen har for turister i alle afskygninger, cykel, båd, bil eller vandrestøvler. Dårlige tilkørselsforhold til havnen og alt for få offentlige transportmuligheder gør det svært at drive forretning og få gæster og unge medarbejdere til at kunne møde.
Og at det gamle garnhus på havnen så tilmed ikke er blevet isoleret af havneejeren selv, er ikke bare mærkeligt, men næsten en historie der burde være taget med i det seneste Anders And på Lolland-Falster.
Tilbage i juni måned var der klare toner fra kommunens nystiftede udvalg ”Erhverv og Udvikling” som var opmærksom på værdien af kommunens mange små lystbådehavne. Men det lader til, at der er foregået et stille tovtrækkeri mellem kommune og havneejer. Et tovtrækkeri der ser ud til at kunne vare i mange år.
På sidelinjen står erhvervsforeningen Business Lolland-Falster. Med 5.000 medlemmer og en nystiftet Investeringsfond og to kommuner i ryggen, bør da netop denne forening træde i karakter. Visit Lolland-Falster, som hører under denne organisation, må være de første til at kunne smide tal på bordet der bekræfter, at det er et tab af dimensioner hvis Hesnæs Havn afvikles og dør hen.
Ét valg
Det er dyrt at genopbygge en havn med moler og anlæg. Rigtig dyrt. Men Guldborgsund Kommune har kun et valg, og det er at tvinge genopbygningen i gang hurtigst muligt og finde de finansieringsmodeller, som alle er bedst tjent med. Prioritere et solidt samarbejde med ejerne af havnen og dem der gerne vil udvikle stedet. Steppe op og bruge de ressourcer det kræver og argumentere for nødvendigheden af investeringen og det, som det fører med sig: Arbejdspladser. Bosætning. Turisme. Omsætning i lokalområdet. Og ja – Branding!
Branding og markedsføring af vores stærkeste kendetegn. Ikke kun af hensyn til Hesnæs Havn men til glæde for hele området; Sydsjælland, Bogø, Møn, Falster og Lolland. De mange små unikke og vidunderlige lystbådehavne skaber en synergi og virker som katalysatorer for omkringliggende spisesteder, gårdbutikker, overnatningssteder, bymiljøer og naturområder.
Hesnæs Havn er en indgang til mange oplevelser på Sydhavsøerne. Ikke bare i de varme sommermåneder, men hele året!
Skulle nogen have glemt det, så er opfordringen hermed givet. Gør noget nu! Næste gang der kommer et MAYDAY MAYDAY fra havnen, er det nemlig for sent.
Skrevet af Andreas Ulrich
Debatindlægget er skrevet i forbindelse med, at Falsters Kyst den d. 23. oktober 2024 meldte ud, at bageriet og caféen på Hesnæs Havn blev lukket ned på ubestemt tid. Opdatering: Guldborgsund Kommune har i marts 2025 købt Hesnæs Havn og overtaget driften. Havnen renoveres og forventes åbnet i 2026
Del indlægget
Debatindlæg: Mangler der en erhvervspris på Lolland-Falster?
I aften vil over 200 erhvervsfolk tage plads i Nykøbing F. Teater til den årlige prisuddeling for lokale virksomheder, nemlig Lolland-Falster Erhvervspris 2024. En årlig begivenhed præsenteret af Nordea, Aage Maagensen, Folketidende og erhvervsforeningen Business Lolland-Falster. Jeg er inviteret med og glæder mig meget til at markere de nominerede virksomheder og fejre erhvervslivet på Lolland-Falster.
Fejring af stærke virksomheder
Erhvervsprisen har siden 1983 været omdrejningspunkt for at hylde og anerkende erhvervslivet på Lolland og Falster og fremhæve de virksomheder, der udmærket sig, skaber gode resultater og har en bæredygtig profil. Vinderen af Erhvervsprisen udpeges af lokale erhvervsfolk.
I år gives prisen til en af de fire nominerede virksomheder, som er Enelco, S.E.W. North Filtration, Scandlines og Melitek. Stærke virksomheder som får en velfortjent eksponering og en stor anerkendelse af de mennesker, som er med til at drive udviklingen fremad og sikre lokale arbejdspladser. Det har jeg stor respekt for. Men jeg har også en tilføjelse.
Mikrovirksomhedernes store betydning
Når vi taler om erhvervslivet på Lolland-Falster må man nemlig ikke glemme de mange helt, små virksomheder – de såkaldte mikrovirksomheder med max. 10 ansatte og en begrænset omsætning. Dem er der mange af og de har en særlig stor betydning på Lolland-Falster. Faktisk står mikrovirksomhederne i Guldborgsund og Lolland Kommune for næsten halvdelen af virksomhedsomsætningen på Lolland-Falster (ifølge undersøgelse af Dansk Industri, 2021)
Der er her tale om virksomheder, der støtter de større og som bærer et medansvar for udviklingen. Mikrovirksomhederne opererer inden for mange brancher; håndværk, anlæg, transport, IT, kommunikation, detail og e-handel, men er også kendetegnet ved, at de investerer mere i innovation og forskning sammenlignet med større virksomheder.
Fleksible rammer og nye muligheder
Mikrovirksomhederne kan ofte drives mere fleksibelt og i nogle tilfælde optimere rammerne for mennesker, der har svært ved at passe ind andre steder. Det kan være socialøkonomiske virksomheder eller ejerledere, der prioriterer et arbejdsliv tættere på familien. Eller familier hvor sygdom eller handicap skaber helt særlige vilkår. Eller udfordringen med at finde jobs til medfølgende ægtefæller – her kan opstart af virksomhed nogle gange være løsningen.
Lolland-Falster Mikrovirksomhedspris
Prisuddelinger løser i sig selv ikke noget, men de er gode til at skabe opmærksomhed.
Mikrovirksomhedernes store betydning på netop Lolland-Falster er helt særlig og der kunne sagtens uddeles en årlig Lolland-Falster Mikrovirksomhedspris. Ikke for festens skyld. Ikke for gæsternes skyld. Men for at sætte spotlight på de virksomheder, der er med til at drive udviklingen fremad på andre vilkår, skabe arbejdspladser og implementere work-life på nye måder. Der ville uden tvivl være mange til listen af nominerede.
Andreas Ulrich er 48 år, bor i Nørre Alslev og arbejder til daglig med branding og reklame. Han har været selvstændig med sin enkeltmandsvirksomhed Viah siden 2008 og står bag en række designløsninger for bl.a. Nykøbing Falster Revyen, Melitek, DP Arkitekter og Sydhavsøernes Frugtfestival. Andreas er valgt ind i repræsentantskabet for Business Lolland-Falster og er meget engageret i formidlingen af Lolland og Falster. Andreas er gift med keramiker Kristine Vedel Adeltoft og de har boet på Falster med deres børn siden 2012.
Debatindlægget er skrevet i forbindelse med Business Lolland-Falsters prisuddeling 2024.
Del indlægget
Artikel i DSB magasinet Ud &Se: Sydhavets perler
Hvis du kører med DSB i denne måned så læs den nye udgave af Ud&Se magasinet. Her fortæller jeg nemlig historien om at flytte til Falster med min familie, om min design-virksomhed Viah, kunder, visioner, iværksætteri, mit engagement i lokalområdet og arbejdet med at producere videoer om særlige steder på Lolland-Falster “Spot on Lolland-Falster”.
Fortællingen er historien om hvordan Kristine (Kristine Vedel Adeltoft) og jeg har opbygget vores liv og arbejde på en nedlagt gård på Nordfalster og om hendes rejse med keramikken til i dag, hvor hun bl.a. leverer til Noma og Hart Bageri. Fantastisk omtale for os begge at få i et af Danmarks mest læste magasiner.
Journalist Peter Nicolai Gudme Christensen har skrevet den fine artikel og han spurgte blandt andet om, hvilke tre steder jeg anbefaler på Lolland og Falster. Her var det vigtigt for mig, at mine anbefalinger inspirerer de godt 450.000 tog-rejsende, der hver måned læser Ud&Se. Jeg nævner skovene med fortidsminder på Falsters østkyst, kunst hos Galleri Arleth, Hesnæs Havn og spisestederne på Falsters Kyst. Langø Havn på Lolland i det naturskønne område og Langø Fiskebar. Byggeriet af Femern-tunnelen i Rødbyhavn, tunnel-udstillingen og stenalderfundene udstillet på Museum Lolland-Falster i Maribo. Men der er så evig mange steder at nævne og så mange mennesker, der lægger hjerteblod i drømme og projekter. Det holder mig til ilden på Youtube med Spot on Lolland-Falster.
Videoerne kan også ses på www.lolland-falster.com
På billedet står jeg med et morgenfriskt eksemplar af Ud&Se. Men det er den stilede designer Soeren Schmidt der pryder forsiden af bladet.
